Hvidevarekæden Skousen sætter fagligheden i fokus med nyt uddannelsesakademi

Hvidevarekæden Skousen sætter fagligheden i fokus med nyt uddannelsesakademi
Hvidevarekæden Skousen sætter fagligheden i fokus med nyt uddannelsesakademi

Hvidevarekæden Skousen igangsætter stor indsats for tiltrækning og opkvalificering af ledere og medarbejdere. Indsatsen hedder Skousen Academy og skal styrke kæden udi at tiltrække, udvikle og fastholde kvalificerede medarbejdere.

Skabe flere fantastiske kundeoplevelser og levere en endnu stærkere faglig rådgivning. Sådan lyder ambitionen i Skousen Academy – et ny koncept, som skal tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere i den landskendte hvidevarekæde.

At tiltrække og fastholde dygtige hvidevaremedarbejdere kræver mere end det gjorde for bare få år siden – og det bliver ikke nødvendigvis nemmere i fremtiden. Skal vi tiltrække dygtige og talentfulde medarbejdere – og samtidig sørge for de bliver – skal vi være attraktive som kæde og matche den nye generations forventninger, siger Michael Oversø, Chief Retail Officer ved Whiteaway Group og direktør for Skousen.

Skousen Academy indeholder uddannelse til både sælgere, butikschefer og franchisetagere. Konceptet strækker sig i første omgang over de kommende tre år, hvor alle Skousen-kædens flere end 400 medarbejdere involveres og løftes fagligt.

Vores medarbejdere i butikkerne sætter en ære i at levere den bedste rådgivning, og vi er stolte af at have én af de allerhøjeste kundetilfredsheder i branchen. Derfor har vi skræddersyet et forløb uden lange kursusdage væk fra kunderne og butikken, men hvor vi i stedet gør det gode endnu bedre gennem løbende træning – jeg er sikker på, Skousen Academy bliver et kvantespring for vores fantastiske kæde, siger Michael Oversø.

Uddannelsesakademiet er udviklet i samarbejde med konsulenthuset Impact People og er bygget op om et digitalt læringsunivers, hvor medarbejderne gennem daglige microlearnings og opgaver bringer ny og eksisterende viden i spil. Derudover vil både butikschefer og franchisetagere gennemgå talentudviklingsforløb og lederuddannelse.

Dygtiggørelse af næste generation hvidevaresælgere
Som en del af Skousen Academy vil hvidevarekæden også tage et større ansvar for at dygtiggøre og uddanne den næste generation af dygtige butiksansatte og hvidevaresælgere gennem egne hold af elever.

Mathias Kjær er netop færdigudlært som elev i Skousen Risskov og er glad for at endnu flere i fremtiden får samme mulighed som ham selv.

Som elev i Skousen har jeg haft mulighed for at dygtiggøre mig, få ansvar og samtidig blive en del af et fagligt stærkt team. Vi er dagligt i kontakt med alle typer af kunder, og som elev arbejder vi på lige fod med de andre salgskonsulenter i butikken, når en kunde skal rådgives eller et salg køres i hus. Hvis man er lidt i tvivl om, hvidevarer er noget for én, så synes jeg klart man skal kaste sig ud i det og prøve det, siger Mathias, som afsluttede sit uddannelsesforløb med den højest-mulige karakter.

De første Skousen-uddannede elevhold opstartes i begyndelsen af 2024.

Group Communications Manager

Martin Bak

+45 41 77 24 57 mab@whiteawaygroup.com